Om Reventlowparken

Om Reventlowparken

Reventlowparken

Reventlowparken er smuk at besøge på alle årstider. Nogle kalder det en landskabshave omkring herregården Pederstrup, som i dag er museum. Parkens historie går mere end 300 år tilbage, og den består i dag af en række elementer: En sti der går rundt om den største sø, en række mindesmærker og monumenter, herregårdens gamle iskælder, Frøknernes Tehus fra 1834 og en række spændende, gamle træer.

Den ældste beskrivelse af haven ved Pederstrup er fra 1683. I 1690 anlagde ejeren, Peder von Brandt, en barokhave langs alleen mod vest. Haven blev op gennem 1700-årene ændret og udbygget flere gange, og cirka 1780 fik statsminister C.D.F.

Reventlow anlagt snoede stier, som var med til at give haven et mere romantisk præg - og det kan man stadig se. Da avlsgården var flyttet ud i 1870'erne, blev haven til en nuværende park. Manden bag var den tyske landskabsarkitekt F. Jürgens.

Hans plan tog udgangspunkt i stedets naturlige terræn med to søer, som han gerne ville fremhæve. Parken fik udstrakte plæner, smukke udsigtspunkter og store, enkeltstående træer - blandt andet ægte kastanjer, platan og tyrkisk eg.

I dag præger Jürgens' arbejde parken, men der er også spor der går længere tilbage. Tehuset, der oprindelig stod i Frøknernes Have på den modsatte side af søerne og iskælderen, hvor man opbevarede isblokke skåret på søerne til senere brug i husholdningen, fortæller lidt om hvordan livet tidligere blev levet på herregården. Man kan også stadig se de barokke sigtelinjer i landskabet, der alle fører frem til hovedbygningen. Helt tilbage i tiden var søerne, som nu er ved at gro til, et stort, sammenhængende søareal på 1,2 kilometers længde, som man måtte ro over, hvis man ville over til den anden bred. Det blev kaldt Den Lange Sø, og har givet navn til en nærliggende landsby, Langesø.

Parkens åbne plæner og solitære træer skyldes den tyske havearkitekt Jürgens. Parken er et yndet mål for gåture, hundeluftning og familieudflugter

Parken har de senere år huset vekslende Land Art-udstillinger, ofte med skulpturer fremstillet af materialer fra stedet. Således også i år


Udstillingen Herregård & Landskab

I den tidligere stutteristald, som er en del af ridehuskomplekset i Reventlowparken, er der indrettet en permanent udstilling om de lollandske herregårde. Udstillingen er åben dagligt, og ved indgangen finder man parkens offentlige toiletter, som også er handicapvenlige.

Egentlig er der tale om to udstillinger om Herregård & Landskab. Den anden findes på godset Knuthenlund ved Stokkemarke. Udstillingen fortæller om seks udvalgte herregårde på Lolland, og hvad hver af disse er der standere, som hjælper med at opdage det landskab, der knytter sig til den enkelte gård.

Udstillingerne fokuserer på herregårdslandskabets historiske udvikling, som vises i fotos og tekster. For publikum, der gerne vil studere herregårdene på Lolland, er det det helt rigtige sted at starte. Ialt er der 45 herregårde på Lolland.

I Reventlowparken omhander udstillingen herregårdslandskabet frem til slutningen af 1800-tallet. På Knuthenlund, som har en økologisk produktion af kød, mælk og ost - og gårdbutik - kan man følge udviklingen frem til i dag.

Den tidligere stutteristald rummer en fast udstilling om det lollandske herregårdslandskab. En god introduktion til en køretur ud på Lolland


Land Art

I de senere år er Reventlowparken blevet rammen om årlige Land Art-udstillinger med vekslende kunstværker af pileflet eller naturmaterialer fra stedet, og med temaer der ofte knytter sig til museets særudstilling. Flettekunstneren Jette Mellgren har stået for en række af disse projekter med hjælp fra danske og udenlandske kunstnere. Fra 2017 har hun dog taget en pause og overladt scenen til andre.

Læ & Leben i 2013 handlede blandt andet om det leben, der er i parken. Her har kunstnernes flagermus slået sig ned i hængebøgen. Monica Guillera og Tim Johnson.

Naturlighed, som var temaet i 2014, blev åbnet iøjnefaldende ved den lille sø.

Karin van der Molen havde skabt "selvlysende" både til "Flygtighed" i 2015.

Palle Lindaus hvide fugle vakte opsigt på plænen i 2015.

)

I 2016 var temaet "Tur i tiden". Monica Guillera var tilbage med en kurv i overformat, klar til en skovtur i parken.