Om Egnen


Rundt om Reventlowparken

Museumsvejen

Der, hvor der i dag er plæne foran hovedbygningen på Pederstrup, lå i mange år godsets avlsbygninger, og helt frem til midten af 1800-tallet førte områdets vejnet ind over gårdspladsen , tæt på hovedbygningen.

Dengang var popler de typiske alletræer, som dog omkring dette tidspunkt blev erstattet af bøgehække, der markerede vejene. Enkelte steder, især mod nord, ses disse hække endnu. Også omkring parken blev der etableret bøgehække, og trafikken i området blev herefter ført langt uden om hovedbygningen.

Endnu i 1930'erne var der mange, sammenhængende hække omkring Pederstrup. I dag fremstår vejene med spredte træer. Strækningen fra Vesterborg forbi Pederstrup til Kong Svends Høj på Hydestræde blev i 1988 udlagt til museumsvej, og her har man genopstillet de originale mile- og mærkesten.

Cirka 1700 blev de danske veje målt op, og for hver mil (7,532 kilometer) blev der rejst en milesten. Mellem disse satte man nogle mindre halv-. og kvartmilesten. På Lolland-Falster brugte man desuden mindre mærkesten med numre - sat med 100 favnes mellemrum En favn er 188 meter - en mil således 4.000 favne.

Stenene kan være lidt svære at få øje på, da vejrabatterne ikke længere slås jævnligt. De fleste er dog markeret med en pæl.

En af de større vejsten på Museumsvejen.

Gravpladsen i Theophili Skov

I Theophili Skov, som grænser op til Vesterborg Sø, anlagde slægten Reventlow i 1813 en kirkegård. Skoven er opkaldt efter en præstesøn fra Vesterborg, men blev senere kaldet Benedictes Lund efter en grevinde på Pederstrup, som var den første der blev begravet i skoven. Kirkegården har været i brug helt op i dette årtusinde. Man går til fods ind i skoven ad en vej skråt over for vandværket i Vesterborg.

I 1813 blev gravpladsen i den naturskønne Theophili Skov ved Vesterborg Sø første gang benyttet. Den bruges stadig af og til.

Kong Svends Høj

Nord for Reventlowparken, ved vejen Hydestræde, hvor man endnu ser de typiske, lollandske popler, ligger Danmarks næstlængste jættestue, Kong Svends Høj, lige ud til vejen. Den har et gravkammer på 12,5 meter, er opbygget af ler og omgivet med store randsten i yngre stenalder, det vil sige for cirka 5.000 år siden. Under C.D.F. Reventlows ejerskab af Pederstrup blev højen i 1780 gravet ud og fundene beskrevet, men desværre har der nok været gravrøvere før greven. Der blev i hvert fald ikke fundet ret mange oldsager. Højen er senere blevet undersøgt adskillige gange, senest i 1991, hvor Nationalmuseet restaurerede den og gjorde flere fund. Blandt andet fandt man ud af, at den ikke havde været helt rund som de fleste jættestuehøje, men rektangulær. Højen ser i dag formentlig ud som da den blev bygget.

Kong Svends Høj er Danmarks næstlængste jættestue. Gravkammeret måler 12,5 meter.

Horslunde Kirke

Den nærliggende Horslunde Kirkes ældste dele er fra cirka 1200, tårn og våbenhus kom til i 1400-tallet. Det sengotiske våbenhus blev midt in 1700-tallet ombygget for at tjene som gravkapel for Reventlow-familien. Her ligger blandt andre lensgreve Christian Detlef Reventlow, død 1775, og hans to hustruer i kister bag et gitterværk af træ. På kirkegården på kirkens nordside ligger sønnen derimod, den kendte statsminister C.D.F. Reventlow, som var idemand til de store landboreformer og en række andre vigtige ændringer inden for skovbrug og skolevæsen. Reventlow, hvis navn er knyttet til Pederstrup, døde på grevskabets hovedsæde, Christianssæde på Sydlolland. Det fortælles, at cirka 500 bønder i taknemmelighed over hoveriets ophævelse bar Reventlows kiste på deres skuldre den lange vej til Horslunde.

Mens der i kirken er et gravkapel for C.D.F. Reventlows forældre, ligger han selv og hustruen begravet ude på kirkegården. Den oprindelige dæksten er i dårlig stand og midlertidig dækket.